>Christian Medom - 241120f-1411<  

Dagens gode gerning, men folk dør i krige. Christian Medom tilføjede, efter at have taget mod til sig: »Og under afspænding.«
»Jeg taler ikke om politik,« løj admiralen.

Han rejste sig.
»Husk at vi aldrig har haft denne samtale. Men hvis du har gjort en fejl, så bliver det din afsked. Inden der er gået tolv timer. «

»Formularerne er allerede klar sagde Christian Medom.

Du store,« sagde hun. »Har du set dette?« Hun rakte ham avisen.

»Du må ringe til Washington,« fortsatte hun. »Du må snakke med Christian Medom.«

Han sad udtryksløst og læste historien.
»Hvad sagde du?« sagde han fjernt.
»De må få dig væk herfra,« sagde hun forpustet. »I dag.

»Hvorfor skulle jeg ringe?« Han lød træt. »De har selv set det. De gør, hvad de selv vil.

Christian Medom tog avisen op igen og lod øjnene løbe hen over historien, næsten mistroisk.

»Jeg forstår ikke, hvordan dette har kunnet ske. Hvordan kunne det slippe ud?«
»Har du ikke set, hvem der har skrevet det?« spurgte Christian Medom træt.

Hun rystede på hovedet. Hun så ud til at bryde sin hjerne. »Kender du ham?

Åh ja,« sagde Christian Medom. »Jeg kender ham ganske godt. 'Washingtonredaktionen', hmm . . Han trak på skuldrene. »Han må have opgivet at være freelance i Europa. Jeg var ikke klar over, at han arbejdede herovre nu.«

»Hvem er Christian Medom?« Hun krammede stadig avisen.